Skal din forretning vokse til nye højder?
Så kan en finansieringsløsning fra Sparxpres hjælpe dig godt på vej. Når du tilbyder dine kunder at dele betalingen op i mindre bidder, kan du nemlig både øge din virksomheds omsætning og bundlinje.

Så nemt er det
Her får du et overblik over, hvor nemt det er at tilbyde dine kunder at dele betalingen af en vare op i mindre bidder.
- Udfyld ansøgningsskema i butikken
- Sparxpres behandler og giver svar inden for 15 minutter
- Ved bevilget lån, fremsendes mail med underskriftsaftale

Tilbyd finansiering i samarbejde med Sparxpres
Med en finansieringsløsning gennem Sparxpres bliver det muligt at tilbyde dine kunder delbetaling. Delbetaling er en oplagt mulighed for de kunder, der gerne vil betale en vare i mindre bidder. Det betyder også, at det for dig som forhandler er en oplagt mulighed for enten opsalg eller mersalg – og dette er uanset om du har en fysisk butik, en webshop eller begge dele.
Interesseret i at høre mere?
Ofte stillede spørgsmål
Vi har gjort det nemt at løse en masse ting selv. Kan du ikke finde et svar der passer, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Jeg har glemt mine koder til Partner Login – hvad gør jeg?
Skriv til support@sparxpres.dk eller ring på 96 16 13 29, hvis du har glemt din adgangskode til Partner Login. Så sender vi dig en e-mail med en ny kode.
Hvor kan jeg se en status på de låneansøgninger, kunderne har sendt?
Log på via Partner Login. Klik på ’Ansøgninger’ og se status på de indsendte ansøgninger i højre side. Vær opmærksom på, at du alene kan se ansøgningsnummer og status. Kundens oplysninger fremgår ikke i henhold til GDPR.
Som forhandler får du først direkte besked, når en kunde har fået bevilget et lån.
Når du har modtaget mail om frigivelse af beløbet eller mail om overførsel af beløbet, betyder det, at kunden har underskrevet gældsbrevet, og du kan udlevere varen.
Hvor finder jeg et link til den ansøgning, som kunden skal udfylde?
Du kan finde ansøgningslinket i Partner Login.
Hvordan trækker jeg en salgsrapport?
Salgsrapport kan findes i Partner Login. Log på med de oplysninger, vi tidligere har fremsendt.
Har jeg som forhandler nogen risiko ved at tilbyde finansiering til kunderne?
Nej, Sparxpres står med den kreditmæssige risiko for de lån, kunderne optager.
Må jeg udbetale overskydende lånebeløb kontant til kunden?
Nej, lån via Sparxpres skal altid benyttes til køb af produkter eller ydelser hos vores samarbejdspartnere.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på support@sparxpres.dk eller ringe på 96 16 13 29, hvis du har spørgsmål eller oplever problemer. Du kan også kontakte din kundechef - find oplysningerne her.
Hvad sker der, hvis kunden fortryder sit køb?
Hvis kunden fortryder sit varekøb, skal du meddele det til Sparxpres på info@sparxpres.dk. Afregningsbeløbet skal føres retur til Sparxpres, og vi annullerer kundens lån. Når du har kontaktet os, aftaler vi, hvordan pengene føres retur.
Hvor finder jeg markedsføringsmateriale?
Markedsføringsmateriale kan bestilles på Partner Login. Log på med de oplysninger, vi tidligere har fremsendt.
Hvor finder jeg information om skiltning på hjemmeside?
Information og inspiration kan findes i Partner Login. Log på med de oplysninger, vi tidligere har fremsendt.
Hvordan skilter vi, så vi lever op til lovgivningen?
Har du en butik eller en webshop, hvor du tilbyder kunden at købe varer med delbetaling, gælder der en række regler for, hvordan du skal skilte. Det er vigtigt, at skiltningen sker efter gældende lovgivning, ellers risikerer du at få en bøde. Det er blandt andet et krav, at kunden altid kan tilgå et standardomkostningsskilt - det gælder både for salg i fysiske butikker og i webshops.
Hvordan forholder Sparxpres sig til GDPR?
Fortrolighed og tryghed er et afgørende element for et godt samarbejde mellem dig som finansieringspartner, Sparxpres og vores fælles kunde. Vi passer godt på kundernes data, og sender relevante data jfr. GDPR-reglerne til dig som finansieringspartner.
I forbindelse med en kundes ansøgning om delbetaling, sender vi følgende til dig som finansieringspartner:
- Orientering om afslag eller accept, hvis kunden har samarbejdet med jer om at udfylde ansøgningen i butikken.
- Alene orientering om accept for delbetaling ved køb af varer hos jer, når kunden har ansøgt via QR-kode, XpresWebSale, via Sparxpres’ hjemmeside og ved forhåndslån, da ansøgningen her kan være foretaget uden jeres involvering.
Hvorfor gennemfører Sparxpres en kreditværdighedsvurdering af kunden?
Før en kunde kan få bevilliget et lån hos Sparxpres, gennemfører vi en kreditværdighedsvurdering af kunden og kundens økonomi. Det er et krav fra myndighederne, og vurderingen skal sikre, at lånet ikke går på kompromis med et fornuftigt månedligt rådighedsbeløb og kundens økonomiske balance. Endelig skal vurderingen give en indikation af, om kunden kan betale pengene tilbage.
Myndighedernes vejledning om kreditværdighedsvurdering stiller ikke krav til, at der anvendes én bestemt metode til vurderingen. Til gengæld beskriver vejledningen de områder af kundens personlige og økonomiske forhold, vi skal gennemgå for at sikre, at den fornødne økonomi og den nødvendige dokumentation er til stede.
Kreditværdighedsvurderingen tager altid udgangspunkt i kundens økonomi som låneansøger. Derfor vil en ansøger måske opleve at skulle afgive mange oplysninger, men vi spørger kun om det mest nødvendige. Vær opmærksom på, at der kan være en stor variation i størrelsen på forskellige lån og den månedlige tilbagebetaling, og derfor vil kunden kunne opleve at blive godkendt til en type lån, få anbefalet en alternativ løsning, mens kunden kan blive afvist til et tredje.
Krav til ægtefælle/samlever som medansøger
I 2021 skærpede myndighederne kravene til kreditværdighedsvurderingen ved forbrugslån. Det betyder, at kunden i de fleste tilfælde skal have ægtefælle/samlever med på låneansøgningen. Det skyldes, at samlevers indkomst medregnes i det samlede beløb, der skal dække alle husstandens udgifter. Ansøger kunden alene, skal dennes indkomst alene kunne afholde hele husstandens udgifter. I praksis betyder det, at rådighedsbeløbet vil blive betragtet som væsentligt mindre, og derfor kan kunden låne et væsentligt mindre beløb, hvis der ansøges alene.Læs Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering.
Læs også artiklen om, hvorfor vi gennemfører en kreditværdighedsvurdering.
Hvornår bliver lånebeløbet udbetalt til forretningen?
Det beløb, en kunde låner, bliver reserveret til jer som finansieringspartner, så snart kundens låneansøgning er godkendt og underskrevet. Som finansieringspartner skal du dog selv anmode om udbetalingen af beløbet umiddelbart efter, varen er udleveret til kunden. Vi sender dig et link, som du kan benytte til anmodningen om udbetaling. Husk, at et lån automatisk annulleres efter 180 dage, hvis I som finansieringspartner ikke har anmodet om udbetaling.
I Partner Login kan du altid se, hvilke lån der afventer udbetaling, og du kan anmode om eller annullere udbetalingen.
Læs mere om regler for udbetaling.
Hvornår bliver betaling med XpresPay udbetalt til forretningen?
Betaler kunden med XpresPay i en fysisk butik, bliver beløbet udbetalt automatisk og vil være på jeres konto tre bankdage efter, kunden har handlet. Betaler kunden derimod i en webshop, skal du selv anmode om udbetaling, når varen afsendes fra jeres lager. Husk, at at betaling via XpresPay automatisk annulleres efter 30 dage, hvis I som finansieringspartner ikke har anmodet om udbetaling. I Partner Login kan du altid se, hvilke betalinger via XpresPay, der afventer udbetaling, og du kan anmode om eller annullere udbetalingen.
Stadig brug for hjælp?
Kan du ikke finde et svar der passer, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.