Aalborg Storcenter: "Med vores gavekortløsning fra Sparxpres holder vi pengene i centeret"

Selvom kunder kan få udstedt gavekort i de fleste butikker, er det ikke ensbetydende med, at pengene bliver brugt i selve butikken. Souschef fra Aalborg Storcenter, Erik Østergaard, fortæller her, hvordan Aalborg Storcenter gennem en gavekortløsning fra Sparxpres sikrer, at pengene forbliver i centeret.

- Vores gavekortløsning gennem Sparxpres støtter både centerets butikker og sikrer, at pengene forbliver hos os i centeret. Samtidig ser vi det som en ekstra service til vores kunder, hvor modtageren af gavekortet får lige præcis den gave, han/hun ønsker sig allermest.  

Sådan beskriver Erik Østergaard sin oplevelse med gavekortløsningen fra Sparxpres.

Gavekortet er elektronisk, og bruges i stedet for kontanter. Gavekortet anvendes altså som et hævekort, hvor det er muligt at handle med samme kort i alle de butikker, som er tilknyttet løsningen – og ifølge Erik Østergaard er langt størstedelen af Storcenterets butikker tilknyttet:

- Butikkerne vælger selv om de ønsker at være en del af løsningen, men her i Aalborg Storcenter har stort set alle ønsket at være en del af den, og det er med god grund, fortæller Erik Østergaard og uddyber:

- Butikkerne oplever, at gavekortløsningen bidrager til øget omsætning. Det skyldes også, at det for kunden ikke er nødvendigt at bruge hele beløbet i én butik. Har du et gavekort på 1.000 kr. kan du fx bruge 500 kr. i en butik, mens du bruger 500 kr. i en anden.

Fra servicekontoret i Storcenteret glæder Erik Østergaard sig over det lange og gode samarbejde, de har med Sparxpres:

- Samarbejdet med Sparxpres har altid fungeret ud over alle forventninger. Det er også grunden til, at vi har brugt gavekortløsningen fra Sparxpres i en lang årrække. Sparxpres står for alt administration, og tager hånd om de udfordringer, der måtte forekomme. Vi føler os i meget trygge hænder, slutter Erik Østergaard.

Gavekortet kan både købes i Storcenterets centerinformation og online.

Publiceret:
13. juni 2022