Diverse øvrige oplysninger

Se oplysninger om gældende omkostninger, gebyrer, renter m.v.

Bevilling af lån kræver positiv kreditværdighedsvurdering.

Indfries gældsbrevet ikke senest på forfaldsdagen, er banken berettiget til at opkræve morarente, herunder ved øvrig misligholdelse af kreditaftalen. Morarenten beregnes af det forfaldne beløb. Morarenten beregnes med den angivne sats fra forfaldsdagen indtil betaling sker. Som kunde får du oplysning om ændring af morarenten her på hjemmesiden. Morarenten er variabel og udgør for tiden 0,42 % pr. mdr. svarende til en årlig variabel debitorrente på 5,16%, der skal tillægges den til enhver tid gældende variable debitorrente. Morarenten ændres på samme måde som ændring af debitorrenten. Ved forsinket betaling kan der påløbe rykkergebyrer. Rykkergebyrer og andre misligholdelsesomkostninger fremgår længere oppe på denne side. Ved overdragelse af debitors gæld til inkasso vil der påløbe omkostninger til advokat, domstole m.v. Manglende betaling vil kunne medføre, at det er vanskeligt at opnå kredit.

Tilsynsmyndighed

Sparxpres er en del af Spar Nord og under tilsyn af Finanstilsynet: Strandgade 29, 1401 København K, finanstilsynet.dk.


Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over Sparxpres, skal du indledningsvis kontakte Sparxpres.

Hvis du fortsat er uenig i Sparxpres’ behandling af henvendelsen eller resultatet heraf, kan du kontakte Spar Nord Banks klageansvarlige, da Sparxpres er en del af Spar Nord. Du kan bede Sparxpres om at blive henvist, eller du kan kontakte den klageansvarlige direkte. Oplysninger om Spar Nord Banks klageansvarlige finder du på www.sparnord.dk.

Du kan skrive en mail til den klageansvarlige på klageansvarlig@sparnord.dk eller sende klagen til: Spar Nord, Skelagervej 15, 9000 Aalborg. Såfremt henvendelsen ikke fører til et resultat, der er tilfredsstillende kan debitor indbringe klagen for Det finansielle ankenævn, Amaliegade 7, 1256 København K, eller via fanke.dk.

Sparxpres er under tilsyn af Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage skal bankens e-mailadresse klageansvarlig@sparnord.dk angives.

Hvis den finansierede vare ikke leveres eller kun leveres delvist eller ikke er i overensstemmelse med aftalen om levering deraf, har debitor ret til at tage retsmidler i anvendelse mod Sparxpres, såfremt debitor ikke fra leverandøren har opnået den fyldestgørelse, som debitor har krav på i henhold til lovgivningen eller aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser. Debitors mulighed for fyldestgørelse hos Sparxpres er begrænset til størrelsen af kreditten på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.


Lovvalg

I tilfælde af retssager mellem Sparxpres og kunden skal dansk ret anvendes.


Yderligere information

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail info@sparxpres.dk eller på 96 16 13 00.

Fortrydelsesret

Iht. forbrugeraftaleloven §18 og kreditaftalelovens §19 har du ret til at fortryde kreditaftalen. Du har ret til at fortryde låneaftalen inden for 14 kalenderdage fra den dag, lånet udbetales. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor du har indgået aftalen med Sparxpres, f.eks. den dag, du har underskrevet en kontrakt. Det gælder dog kun, hvis du samtidigt på skrift har modtaget oplysninger om aftalevilkår, fortrydelsesretten og om produktet efter forbrugeraftalelovens regler.

Hvis ikke du har modtaget disse oplysninger, løber fortrydelsesretten fra den dag, hvor du modtager disse oplysninger. Hvis du har indgået aftalen den 1. i måneden og har modtaget oplysningerne på skrift samme dag, så kan du fortryde til og med den 15. i måneden. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den førstkommende hverdag derefter.

Ønsker du at benytte din ret til at fortryde, skal du ringe eller skrive til Sparxpres, inden fristen udløber. Du skal endvidere tilbagebetale lånebeløbet uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, at du har givet besked om at gøre brug af fortrydelsesretten. Gør du brug af fortrydelsesretten i et enkelt tilfælde, skal du ikke tilbagebetale rente.

Når fortrydelsesfristen er udløbet, bortfalder fortrydelsesretten automatisk, og du kan opsige aftalen med Sparxpres enten i henhold til aftalevilkårene for det enkelte produkt eller i overensstemmelse med disse forretningsbetingelser.