- Nyhedsarkiv
- 5 trin til at åbne webshop
5 første trin til at åbne din webshop
5 første trin til at åbne din webshop
Det har aldrig været en bedre idé at starte din egen webshop, end det er lige nu. Den digitale handel stiger, omkostningerne er lave – og så kan du være i gang efter bare 5 trin. Læs dette indlæg fra DanDomain og få en guide til, hvordan du åbner din egen webshop.
- Registrer din virksomhed og navngiv din webshop
Før du kan starte på din webshop, skal du finde dit virksomheds- og domænenavn. Dit domænenavn er navnet på din webshop og dét, som dine kunder skal skrive i deres søgefelt for at finde frem til netop din webshop. Det vil således være bedst, hvis dit virksomhedsnavn og domænenavn er det samme. Tjek derfor som det første, om dit ønskede domæne er ledigt, inden du forsætter. Søg efter domæne her.
Sørg for, at dit domænenavn er:
• Præcist og enkelt
• Letlæseligt og unikt
• Troværdigt og beskrivende
Herefter skal du officielt registrere din virksomhed. Det gør du ved at blive momsregistreret og få et CVR-nummer. Klik her for at registrere din virksomhed og få et CVR-nummer.
I samme omgang som du registrerer din virksomhed, vil det være en god idé at oprette en bankkonto til din virksomhed. Så undgår du at blande din privatøkonomi med din webshop.
Har du allerede en fysisk butik, som du gerne vil have online, så læs med her. - Vælg den bedste og nemmeste webshopløsning for dig
Når du har valgt dit domænenavn, er du klar til næste skridt: valg af webshopløsning. Vil du være fri for kodning og alt det tekniske, så anbefaler vi i DanDomain, at du vælger en hosted shop hos os. Det betyder, at vi tager en stor del af arbejdet for dig, så du kan fokusere på det, du er bedst til.
Med en hosted shop hos DanDomain er store dele af den grundlæggende opbygning på plads fra start, så du får en nem og hurtig opstart med din webshop.
Hos DanDomain får du en stærk webshopplatform, som over 6000 kunder allerede bruger. Du får gratis dansk support samt sparring og invitationer til diverse seminarer. Kort sagt alle redskaber, du har brug for som webshopejer.
Læs mere om DanDomains webshopløsning. - Bestem strategien for din webshop
Før du kan få succes med din webshop, er det vigtigt at lave en strategi for hele virksomheden. Den kan samtidig bruges til at specificere dine forventninger og realisere dine ønskede mål med din webshop.
Vi anbefaler, at din strategi bl.a. definerer følgende:
• Hvad vil du sælge på din webshop?
• Hvilke produkter/ydelser ønsker du at tilbyde på din webshop? Få inspiration her.
• Hvem er din målgruppe? Vær specifik og konkret.
• Hvad er dit budget? Hvad er din forventede indtægter? Og hvad er dine forventede udgifter?
• Hvem er dine leverandører, samarbejdspartnere og evt. medarbejdere?
• Hvilke personer og firmaer er du afhængig af, før din webshop fungerer? - Tjen penge på din webshop – gør dine besøgende til kunder
Som webshopejer er det altafgørende, at du kan tage imod betaling, så dine kunder kan betale for varerne. Det kan være via kreditkort som Visa og Dankort eller delbetaling via Sparxpres.
Før du kan modtage kreditkort, skal du først have en indløsningsaftale, så du kan modtage betaling med forskellige korttyper. Du kan få en indløsningsaftale gennem Nets, Clearhaus, Bambora eller Swedbank.
Når du har fået en indløsningsaftale, er du klar til næste skridt: en betalingsløsning. Begge dele er nødvendige, for at du kan tage imod kreditkort.
Med OnPay, DanDomains betalingsløsning, kan du nemt og billigt implementere kortbetaling til din webshop, samtidig med at du får et gennemtestet og sikkert system. Til OnPay er der inkluderet flere betalingsmuligheder, heriblandt MobilePay, Vipps, AnyDay og ViaBill.
Læs mere om betalingsløsning og indløsningsaftale.
En aftale om delbetaling via Sparxpres får du ved at kontakte Sparxpres. - Opsæt fragtaftale – send varerne til dine kunder
Afslutningsvis vil vi anbefale dig at få en fragtaftale med ét eller flere fragtfirmaer. Det er essentielt for en god kundeoplevelse, at du hurtigt kan få dine varer leveret ud til kunderne.
Inden du får kunder i butikken, er det derfor en god idé at få en fragtaftale, f.eks. med PostNord, GLS eller DAO, der er nogle af de mest almindelige fragtfirmaer i Danmark.
Hos DanDomain har vi flere fordelsaftaler bl.a. med GLS, hvor du gennem os kan spare penge på fragten. Ønsker du at have aftaler med flere fragtfirmaer, vil vi anbefale Shipmondo eller Webshipper. De samler alle dine fragtaftaler ét sted, så du har overblik og nemmere kan håndtere dine aftaler.
Vil du vide mere, kan du læse blogindlægget: Kom godt i gang med fragt og forsendelse.
Du har nu fået de væsentligste trin til, hvordan du starter din egen webshop. Ønsker du at læse den ultimative guide med 12 konkrete råd til, hvordan du starter webshop, så klik her.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte DanDomain på salg@dandomain.dk eller på tlf. 87 77 90 45.
DanDomain og Sparxpres ønsker dig alt det bedste med opstart af din webshop.
Publiceret d.
12. juli 2022