- Nyhedsarkiv
- Fisketorvet: Markant flere forretninger med i ny gavekortløsning
Fisketorvet: Markant flere forretninger med i ny gavekortløsning
Fisketorvet: Markant flere forretninger med i ny gavekortløsning

Siden Fisketorvet i august 2024 gik over til Sparxpres’ nye gavekortsløsning, der er baseret på Visa, har shoppingcentret oplevet en markant stigning i antallet af butikker og restauranter, der er med i løsningen. Et plus for både Fisketorvet, forretninger og for kunderne.
Når et shoppingcenter eller en cityforening tilbyder sine kunder at betale med gavekort, så står og falder gavekortets succes med, hvor mange forretninger der er med i løsningen. Jo flere butikker og restauranter jo større fleksibilitet hos kunderne og et desto mere attraktivt gavekort.
Derfor er der også stor tilfredshed med Sparxpres’ nye Visa-gavekort, der har gjort det lettere for flere forretninger at blive en del af løsningen. Et af de steder, hvor den nye løsning allerede har skabt resultater, er på Fisketorvet i København.
- Den nye gavekortløsning har haft en betydelig positiv indvirkning. En af de største fordele er, at mange flere butikker nu kan modtage betaling med det nye gavekort, uden at skulle installere en ekstra terminal i butikken. Dette har gjort processen meget mere smidig og bekvem for både butikker og kunder, siger Mia Brinkenfeldt, General Manager hos URW Fisketorvet.
Det skyldes, at mange af forretningerne allerede har Visa-betalingsterminaler som standard og derfor kan bruge den samme terminal til at modtage betaling med gavekort.
Ca. 95 % af butikker og restauranter er med
Den nye løsning har været enkel og nem at implementere, og derudover har det været et plus, at det nu også er muligt for butikkerne at indløse kundernes gavekort online via Cardshoppen. I praksis betyder det, at butikkerne kan modtage betaling med gavekort - også selvom de ikke har en betalingsterminal med magnetstribe.
- Jeg vil anslå, at tilslutningen blandt vores butikker og restauranter er steget fra omkring 60-70 % til nu at omfatte cirka 95 %. Denne markante forskel betyder, at kunderne nu har et gavekort med meget få begrænsninger for, hvor det kan anvendes, siger Mia Brinkenfeldt.
Positiv feedback fra butikker
Også fra Fisketorvets butikker og restauranter er feedbacken på gavekortet positiv.
- I april sidste år åbnede vi maduniverset ‘Kajen’, hvor 30 nye spisesteder skulle kobles på gavekortløsningen, og både her og fra de øvrige butikker har tilbagemeldingen kun væres positiv i forhold til onboarding-processen. De synes, det er enkelt, og så kræver det en minimal indsats at komme i gang, slutter Mia Brinkenfeldt.
Fordele med gavekort via Visa
Flere forretninger = øget fleksibilitet for kunderne
Hurtig og problemfri implementering
Nem administration
Nem indløsning af gavekort online
Øget omsætning hos til tilsluttede butikker
Vil du høre mere om Sparxpres' gavekortsløsning?
Lyder Sparxpres' gavekortløsning som en interessant løsning for dig, så er du altid velkommen til at kontakte en af vores kundechefer.
Kontakt os


