- Nyhedsarkiv
- Golf Experten
Sådan har Golf Experten øget sin omsætning
Hvordan får man sine kunder til at købe både flere og dyrere produkter? Det har marketing- og kommunikationschef Kim Jacobsen fra Golf Experten en løsning på. Golfvirksomheden tilbyder nemlig sine kunder en finansieringsløsning fra Sparxpres, og det må siges at have båret frugt.
"Vores gennemsnitskurv er blevet væsentlig højere, og vi sælger langt dyrere produkter nu end tidligere. Jeg er ikke i tvivl om, at finansieringsløsningen gennem Sparxpres har været medvirkende dertil".
Sådan beskriver Kim Jacobsen virksomhedens succes med deres finansieringsløsning fra Sparxpres på webshoppen. Særligt efter de har fået integreret en funktion, hvor kunden kan se sin månedlige betaling under hvert produkt, har det været effektivt.
Golf Experten sælger golfudstyr til hele Danmark både online og i deres otte fysiske butikker placeret i Jylland, Fyn og på Sjælland. Også i deres fysiske butikker er det effektivt at kunne tilbyde finansieringsløsningen fra Sparxpres, mener Kim Jacobsen:
"Mange af vores produkter koster over 5.000 kr. Finansieringsløsningen gør derfor, at vi har et ekstra salgsargument i værktøjskassen, som vi kan hive frem i de situationer, hvor kunderne tøver. Det gør ikke lige så ondt i pengepungen, når beløbet deles ud over x-antal måneder, og det samtidig ikke koster ekstra at vælge finansieringsløsningen".
Samarbejdet fungerer upåklageligt
Fra Golf Expertens hovedkontor i Tilst glæder Kim Jacobsen sig over det gode samarbejde med Sparxpres, hvor specielt fleksibiliteten og de individuelle løsninger bliver værdsat:
"Vi har haft Sparxpres som samarbejdspartner de seneste 5 år. Og jeg må sige, at det har fungeret helt upåklageligt. Særligt den fleksibilitet og de individuelle løsninger de tilbyder, sætter vi stor pris på. Alt bliver altså tilpasset vores forretning og vores ønsker og behov", fortæller Kim Jacobsen.
Sådan fungerer finansieringsløsningen fra Sparxpres hos Golf Experten
I de fysiske butikker fungerer finansieringsløsningen således, at kunder via forretningens iPad kan sende en låneansøgning til Sparxpres, og inden for kort tid får de en afklaring på, om lånet kan blive godkendt. Godkendes lånet modtager Golf Experten pengene fra Sparxpres inden for to hverdage. Idet lånet skal godkendes af Sparxpres inden varen kan sælges, sikres det samtidig, at ingen kunder køber varer, som de ikke har råd til.
På webshoppen bliver finansieringsmuligheden både synliggjort på det enkelte produkt og på indholdet af kundens kurv. Herefter skal kunden blot vælge Sparxpres-finansiering som betalingsmetode og udfylde en låneansøgning. Golf Experten behandler ordren, som de plejer. Sparxpres klarer betalingen til Golf Experten, hvor kunderne betaler Sparxpres over tid. Inden varen kan sælges, skal lånet godkendes af Sparxpres. På den måde sikres det også her, at ingen kunder køber varer, som de ikke har råd til.