- Nyhedsarkiv
- Poolworld
Poolworld.dk: "Finansieringsløsningen fra Sparxpres har uden tvivl bidraget til øget salg i webshoppen"
Mød direktør for Poolworld.dk Per Grønning. Han har de seneste år haft integreret en finansieringsløsning fra Sparxpres på Danmarks største online pool- og spashop. Læs, hvordan finansieringsløsningen har bidraget til øget omsætning i virksomheden her.
Ønsket om at sælge flere og dyrere pool- og spaprodukter på webshoppen fik direktør for Poolworld.dk Per Grønning til at integrere en finansieringsløsning fra Sparxpres på virksomhedens webshop.
Kunderne har med en billig finansieringsløsning fået mulighed for at købe produkterne her og nu, og så klare betalingen over det antal måneder, der passer til budgettet, og netop den mulighed har sat skub i omsætningen, fortæller Per Grønning:
"Finansieringsløsningen fra Sparxpres har uden tvivl bidraget til øget salg af alt fra vildmarksbade og udendørs spabad til saunahytter og pools. Det er ikke ligefrem billige produkter, vi sælger, så ved at tilbyde en finansieringsløsning bliver prisen mere spiselig for vores kunder", fortæller han og fortsætter:
"Vi ser ofte, at vores kunder låner til hovedproduktet. Har de behov for småting dertil, så køber de dem kontant".
Nemt at være forhandler
Ikke nok med, at finansieringsløsningen fra Sparxpres bidrager til øget omsætning, så er det også nemt at være forhandler dertil. Det fortæller Per Grønning, som samtidig værdsætter det gode samarbejde:
"Det er nemt at være forhandler og kræver ikke ret mange yderligere ressourcer fra os. Det er nemt at håndtere, og vi får pengene indenfor få dage efter købet. Samtidig fungerer samarbejdet upåklageligt. Vi føler os i trygge hænder", fortæller han.
Så enkel er processen
I webshoppen er finansieringsmuligheden både synliggjort på det enkelte produkt og i indkøbskurven. Kunden skal blot vælge Sparxpresfinansiering som betalingsmetode og udfylde en låneansøgning. Poolworld.dk behandler ordren, som de plejer. Sparxpres klarer betalingen til Poolworld.dk, hvor kunderne betaler Sparxpres over tid. Inden varen kan sælges, skal lånet godkendes af Sparxpres. På denne måde sikres det, at ingen kunder køber varer, som de ikke har råd til.