S5 · Topfoto

Bang & Olufsen: "Vores finansieringsløsning giver salg, som ellers ikke ville have lykkedes"

Der kan være flere argumenter for ikke at investere i moderne og eksklusive produkter. Prisen kan være en af dem, men en finansieringsløsning gennem Sparxpres gør salgsargumentet bedre – det mener, ejer af B&O-forretningen i Esbjerg, Niels Rosendahl. Her fortæller han om, hvordan B&O har øget deres omsætning ved at tilbyde en finansieringsløsning gennem Sparxpres.

"Det er mange penge". "Jeg tænker lige over det". "Så går jeg med den mindre model". Det er bare nogle af de argumenter, som kunderne i B&O undskylder sig med, når de fravælger at købe kædens produkter.

For at komme disse argumenter til livs, benytter B&O sig af en finansieringsløsning gennem Sparxpres, hvor de herigennem kan tilbyde deres kunder at finansiere dele af eller hele det kontante beløb rente- og gebyrfrit – og det har ifølge Niels Rosendahl båret frugt:

- Vores finansieringsløsning gennem Sparxpres gør salgsargumentet bedre og giver salg, som ellers ikke ville have lykkedes. Faktisk har løsningen bidraget til en betydelig øgning i vores omsætning. Både i form af salg, mersalg og større konvertering, siger Niels Rosendahl og uddyber:

- Ved at tilbyde vores kunder en finansieringsløsning øger vi samtidig kundeoplevelsen, og er behjælpelige med at gøre vores kunders drømme til virkelighed. Vi ser altså finansieringsløsningen som en win win for begge parter.

Fra butikkens inspirerende galleri i Esbjerg glæder butiksejeren sig over det lange og gavnlige samarbejde, de har med Sparxpres, hvor den brugervenlige, intuitive og den individuelle løsning er med til at understøtte, at det er en stærk løsning:

- Samarbejdet med Sparxpres har fungeret upåklageligt, hvor vores tilknyttede konsulent er dygtig til at gøre os komfortable med løsningen, og ringer for at tjekke op ved jævnlige mellemrum. Er der et problem, er vores konsulent løsningsorienteret og handler hurtigt derpå, fortæller Niels Rosendahl.

- En væsentlig faktor for, at vi har valgt at tilbyde en finansieringsløsning gennem Sparxpres er samtidig, at de tilbyder individuelle løsninger, hvor hver enkelt detalje er tilpasset vores ønsker og behov. Derudover er Sparxpres fleksible i forbindelse med lån, hvor bevillingsprocenten ligger på omkring 80%. Det gode samarbejde og den stærke løsning er også årsagen til, at mere eller mindre alle B&O forhandlere bruger Sparxpres’ finansieringsløsning, tilføjer han.

Ifølge Niels Rosendahl er det en voksende trend blandt deres kunder at købe produkter på afbetaling – også selvom de har pengene til at kunne betale kontant:

- Det handler i høj grad om prioriteringsaspektet og om, hvordan man vælger at disponere sin økonomi. For når finansieringen alligevel er rente- og gebyrfri, kan kunderne lige så godt investere pengene andetsteds, slutter Niels Rosendahl.

Selve finansieringsløsningen fungerer på den måde, at kunder via forretningens iPad kan sende en låneansøgning til Sparxpres – og inden for kort tid får de en afklaring på, om lånet kan blive godkendt. Godkendes lånet modtager B&O pengene fra Sparxpres inden for to hverdage. Idet lånet skal godkendes af Sparxpres inden varen kan sælges, sikres det samtidig, at ingen kunder køber varer, som de ikke har råd til.

Publiceret d.
13. juni 2022