- Nyhedsarkiv
- Bikeworld: At der er en rigtig bank bag Sparxpres gør finansieringen mere troværdig for kunderne
Bikeworld: ”At der står en rigtig bank bag Sparxpres, gør finansieringsløsningen mere troværdig for vores kunder”
Bikeworld: ”At der står en rigtig bank bag Sparxpres, gør finansieringsløsningen mere troværdig for vores kunder”
Godt produkt, god service og en rigtig bank bagved overbeviste butikschef fra Bikeworld i Silkeborg Rasmus om at bruge Sparxpres’ finansieringsløsning i både butik og webshop. Her fortæller han om sine erfaringer med finansieringsløsningen fra Sparxpres.
- Finansieringsløsningen gennem Sparxpres er nem og intuitiv at bruge for vores medarbejdere og giver opsalg i købssituationer.
Sådan beskriver Rasmus sin oplevelse af deres finansieringsløsning gennem Sparxpres, som de har haft i både butik og webshop de seneste 3 år.
Bikeworld har Danmarks største udvalg af kvalitetscykler og udstyr. Bikeworld er med andre ord et cykelsupermarked, hvor man finder alt til kvalitetscyklen - og da kvalitetscykler ikke ligger i den lave ende af prisskalaen, er det derfor oplagt for Bikeworld at kunne tilbyde sine kunder en finansieringsløsning, hvor flere kan få råd til den cykel, de drømmer om samtidig med, at Bikeworld kan få sendt flere cykler over disken.
At valget i den forbindelse faldt på finansieringsløsningen fra Sparxpres var ikke tilfældigt:
- Sparxpres havde den bedste og nemmeste løsning på markedet og matchede den måde, vi gerne ville drive forretning på”, fortæller Rasmus og fortsætter:
- Vi lagde samtidig stor vægt på, at der er en rigtig bank bagved Sparxpres. Det skaber en stor troværdighed, og vi ser nu, at det gør, at vores kunder er mere tilbøjelige til at finansiere deres køb.
Flere og flere vælger at finansiere deres køb
Ifølge Rasmus er det en voksende trend blandt deres kunder at købe specielt deres cykler på afbetaling – også selvom de har pengene til at kunne betale kontant:
- Det handler i høj grad om prioriteringsaspektet og om, hvordan man vælger at disponere sin økonomi. For når finansieringen alligevel er rente- og gebyrfri, kan kunderne lige så godt investere pengene andetsteds, fortæller han og uddyber:
- Vi ser, at flere af vores kunder vælger at købe en dyrere cykel, når de har mulighed for at finansiere den. Enten vælger de at finansiere hele beløbet eller betale noget kontant og finansiere restbeløbet.
Sådan fungerer finansieringsløsningen gennem Sparxpres
Selve finansieringsløsningen fungerer på den måde, at kunder via forretningens iPad kan sende en låneansøgning til Sparxpres – og inden for 5 – 15 minutter får de en afklaring på, om lånet kan blive godkendt. Godkendes lånet modtager Bikeworld pengene fra Sparxpres inden for to hverdage. Idet lånet skal godkendes af Sparxpres inden varen kan sælges, sikres det samtidig, at ingen kunder køber varer, som de ikke har råd til.
- Løsningen fungerer upåklageligt og er utrolig nem og intuitiv at bruge. Vi giver blot iPad’en til vores kunder, og så laver de selv låneansøgningen efter, vi har plottet beløbet ind. Det gør det utrolig nemt for vores medarbejdere at bruge løsningen, og vi kan hjælpe andre kunder imens, fortæller Rasmus.
Skal Sparxpres hjælpe din virksomhed?
Skal Sparxpres også hjælpe din virksomhed med at skabe bedre resultater? Så kontakt os, så kan vi tage en uforpligtende snak om dine muligheder.