Derfor vurderer vi kundens kreditværdighed  

Hos Sparxpres låner vi kun penge ud, hvis kunden har råd. Derfor gennemfører vi en grundig kreditværdighedsvurdering, inden vi godkender kundens lån. På den måde sikrer vi, at kunden kan betale lånet tilbage, og at lånet ikke går på kompromis med et fornuftigt månedligt rådighedsbeløb og kundens økonomiske balance.  

En kreditværdighedsvurdering er den ramme, vi som långiver skal vurdere en kundes økonomiske situation på baggrund af. Hos Sparxpres ser vi fx på den nuværende økonomi og det, kunden ejer. Alt sammen med det formål at vurdere kundens samlede kreditværdighed.  

- Det kan måske virke omfattende at gennemgå en kreditværdighedsvurdering, inden man kan få et lån hos Sparxpres. Kunden skal afgive mange oplysninger, men det er der flere gode grunde til. Først og fremmest er det et krav fra myndighederne, at vi har et indblik i kundens økonomi, og at vi har den nødvendige dokumentation. Derudover ønsker vi selvfølgelig heller ikke at havne i en situation, hvor kunden ikke har råd til at betale tilbage – både for kundens og for vores skyld, siger Berit Aa. Christensen, der er seniorkreditkonsulent i Sparxpres. 

Selvom kunder, der ansøger om et lån, oplever at skulle afgive mange oplysninger, så spørger Sparxpres faktisk kun om det mest nødvendige for at kunne leve op til lovgivningen.  

Ansøgning med ægtefælle/samlever kan give et højere lånebeløb 

Vær opmærksom på, at kunden ofte kan blive godkendt til et højere lånebeløb, hvis vedkommende ansøger sammen med sin ægtefælle/samlever. Det skyldes, at samlevers indkomst dermed medregnes i det samlede beløb, der skal dække udgifterne i den fælles husstand. Ansøger en kunde alene, skal vedkommendes indkomst alene ifølge lovgivningen kunne afholde hele husstandens udgifter. På papiret giver det et væsentligt lavere rådighedsbeløb og reducerer kundens muligheder for at låne.  

Læs Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering  

Vi er klar til at hjælpe 

Hos Sparxpres har vi en bred pallette af lånemuligheder, og der kan være stor variation i størrelsen på de beløb, vi udlåner. Det betyder også, at en låneansøger sagtens kan stå i en situation, hvor vedkommende kan få afslag på at låne inden for én beløbsramme, men blive godkendt til en anden. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at afsøge kundens muligheder

Publiceret:
2. december 2022