- Nyhedsarkiv
- Derfor vurderer vi din kreditværdighed
Derfor vurderer vi din kreditværdighed
Derfor vurderer vi din kreditværdighed
Hos Sparxpres låner vi dig kun penge, hvis du har råd. Derfor gennemgår du en grundig kreditværdighedsvurdering, inden vi godkender dit lån. På den måde sikrer vi, at du kan betale lånet tilbage, og at lånet ikke går på kompromis med et fornuftigt månedligt rådighedsbeløb og din økonomiske balance.
En kreditværdighedsvurdering er den ramme, vi som långiver skal vurdere din økonomiske situation på baggrund af. Hos Sparxpres ser vi fx på din nuværende økonomi og det, du ejer. Alt sammen med det formål at vurdere din samlede kreditværdighed.
- Det kan måske virke omfattende at gennemgå en kreditværdighedsvurdering, inden du kan låne penge hos Sparxpres. Du skal afgive mange oplysninger, men det er der flere gode grunde til. Først og fremmest er det et krav fra myndighederne, at vi har et indblik i din økonomi, og at vi har den nødvendige dokumentation fra dig. Derudover ønsker vi selvfølgelig heller ikke at havne i en situation, hvor du ikke har råd til at betale tilbage – både for din og for vores skyld, siger Berit Aa. Christensen, der er seniorkreditkonsulent i Sparxpres.
Selvom du som ansøger oplever at skulle afgive mange oplysninger, så spørger Sparxpres faktisk kun om det mest nødvendige for at kunne leve op til lovgivningen.
Ansøg med ægtefælle/samlever og opnå et højere lånebeløb
Vær opmærksom på, at du ofte kan blive godkendt til et højere lånebeløb, hvis du ansøger sammen med din ægtefælle/samlever. Det skyldes, at din samlevers indkomst dermed medregnes i det samlede beløb, der skal dække udgifterne i jeres fælles husstand. Ansøger du alene, skal din indkomst alene ifølge lovgivningen kunne afholde hele husstandens udgifter. Det giver dig på papiret et væsentligt lavere rådighedsbeløb og reducerer dermed dine muligheder for at låne.
Læs Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering
Vi er klar til at hjælpe dine drømme på vej
Hos Sparxpres har vi en bred pallette af lånemuligheder, og der kan være stor variation i størrelsen på de beløb, vi udlåner. Det betyder også, at du som låneansøger sagtens kan stå i en situation, hvor du kan få afslag på at låne inden for én beløbsramme, men blive godkendt til en anden. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at afsøge dine muligheder, så vi sammen kan indfri dine drømme.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på 96 16 13 00 for at høre mere om dine muligheder.