Vi er Viborg: ”Vi får en service, vi ikke kan få andre steder”

Vi Er Viborg Uden Kredit 1600X900

I Viborg har Sparxpres stået bag byens fælles gavekort i over 20 år. Og samarbejdet fortsætter, for når både produktet og servicen bare fungerer, giver det kun anledning til fortsat at udvikle sig sammen.

Foto: Jesper Maagaard 

’Vi er Viborg’ er en forening, der samler detailhandel, turisme, oplevelseserhverv og ejendomsejere i Viborg Kommune. Kort sagt alle dem, der gerne vil bakke op om det område, de driver forretning i. En af de ting, de 250 medlemmer i foreningen er fælles om, er et gavekort, der kan bruges på tværs af brancher og geografi i hele kommunen. Og ifølge direktør i ’Vi er Viborg’, Helle Sørensen, er gavekortet et stærkt produkt for både forretningsdrivende og borgere i Viborg Kommune. 

- Både de forretningsdrivende og viborgenserne ser en klar værdi i gavekortet, der forener og styrker hele byen. Alle er meget bevidste om, at vi skal bakke op om lokalområdet, hvis vi fortsat gerne vil have en by og et område i udvikling. Det har særligt corona, krigen i Ukraine og energikrisen gjort endnu mere tydeligt. Her er gavekortet et vigtigt element, der er med til at sikre, at omsætningen bliver i byen, siger Helle Sørensen. 

Og gavekortet er da også kun blevet mere om mere populært gennem årene. Eksempelvis er listen over forretninger, der modtager gavekortet kun blevet længere og længere, og siden starten af 00’erne er omsætningen gået fra 1,1 mio. kr. til over 8 mio. kr. sidste år. 


Tilgængelighed for kunderne er afgørende 

I ’Vi er Viborg’ har Helle Sørensen og kollegerne været meget opmærksomme på, at byens gavekort skal være et tilgængeligt produkt for kunderne. Det betyder, at kunderne i dag kan købe gavekort mere end 10 forskellige steder i byen. Og det er en stor styrke. 

- De 10 steder, der udsteder gavekort, er fortrinsvist dagligvarebutikker i hele Viborg. Det har den store fordel, at det er steder, som kunderne alligevel kommer forbi, og at butikkerne har åbent alle dage både tidligt og sent. Og så er det dejligt at se, at konkurrerende kæder her samarbejder om et fælles stærkt produkt, siger Helle Sørensen. 

Når man først man har købt gavekortet kan det benyttes hos ca. 150 butikker, spisesteder, frisører, oplevelsesinstitutioner på tværs af hele Viborg Kommune. 


TV-indslag fik gavekort op af skuffen  

Ligesom andre byer, så markedsfører ’Vi er Viborg’ også byens gavekort løbende hele året rundt. Det sker gennem sociale medier, lokale medier, hjemmesider og meget mere. Men for nylig havde foreningen også held med at få taletid i TV MidtVest i forbindelse med en opgørelse over ubrugte gavekort. 

- Sparxpres havde udarbejdet en pressemeddelelse til os med tal for hvor mange ubrugte gavekort, der lå gemt eller glemt i skufferne i de viborgensiske hjem. Den sendte vi til TV MidtVest og lykkedes med at få lavet et TV-indslag om det. Og den indsats kunne vi faktisk aflæse i tallene efterfølgende, hvor flere rent faktisk fik indløst deres, fortæller Helle Sørensen.  


Service og support helt i top 

Når ’Vi er Viborg’ stadig samarbejder med Sparxpres efter mere end 20 år, så skyldes det flere ting. Blandt andet, at løsningen fungerer, men det handler i høj grad også om den gode service både Helle Sørensen, udstedelsesstederne og indløsningsstederne oplever, når der er spørgsmål eller brug for konkret hjælp. 

- Vi værdsætter den service og support, vi får fra Sparxpres. Det er megavigtigt, at vi kan ringe og få en i røret i den anden ende, der kender os rigtig godt, men også kender historikken og kan give os svar på alle de spørgsmål, vi har. Og den service, oplever jeg ikke, at vi kan finde andre steder, fortæller Helle Sørensen. 


Vil du høre mere om gavekort fra Sparxpres?

Er du interesseret i at høre om dine muligheder for at etablere en gavekortsløsning i din by, så er du mere end velkommen til at kontakte Sparxpres.

Publiceret d.
26. april 2023